Gå til hovedindhold
Lokalt

Socialdemokrater og Radikale bakker op: Herningvej forbedres uanset valgresultat

14-03-2019 KL. 14:34
Empty

Sikkerhed er baggrunden for, at der nogle strækninger på Rute 34 højst må køres 60 kilomenter i timen, selv om der ikke er kryds.
Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Uanset om statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen efter valget, er der udsigt til, at rute 34 mellem Skive og Haderup opgraderes og bliver en såkaldt 2+1-vej. Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde i går en aftale om dette, men også fra både Socialdemokratiet og Radikale Venstre er der opbakning til vej-forbedringen.

Radikale Venstres trafikordfører, Andreas Steenberg, ønsker at gå endnu videre, så hele strækningen mellem Skive og Herning bliver en 2+1-vej, hvor man skiftevis har en overhalingsbane i hver retning. Dermed kan hastighedsgrænsen også øges.

- Vi har ikke været inviteret til forhandling endnu. Jeg vil fortsat kæmpe for at få lavet hele vejen, og det mener jeg bestemt også stadig er muligt, siger Andreas Steenberg, der vurderer, at det vil koste omkring 1,2 milliarder kroner. Skive-Haderup-strækningen koster det halve.

Skive-Haderup vejen var ikke nævnt i et socialdemokratisk trafikudspil for nylig, men partiets næstformand Mogens Jensen fastslår, at »det er vigtigt, at Midt- og Vestjylland får sin andel af de kommende års investeringer i dansk infrastruktur«, og han fremhæver nu følgende projekter:

- Lukning af motorvejshullerne ved Herning, etablering af 2+1-vej mellem Herning og Ringkøbing, opgradering af vejen mellem Skive og Haderup samt påbegyndelse af hærvejsmotorvej.

Det konservative medlem af Folketinget, Orla Østerby, der ved det kommende folketingsvalg er opstillet i blandt andet Skive-kredsen, kalder aftalen om opgradering af Skive-Haderup-strækningen for »en rigtig god nyhed for borgere i Skive«.

- Der er alt for mange ulykker på strækningen. Og det er afgørende for Skive, familierne og virksomhederne, at det er nemt og sikkert at komme til og fra byen, siger Orla Østerby.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland