Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Solbakken flytter Fischer frem i angrebet mod Riga

22-08-2019 KL. 18:45
Viktor Fischer skal knække sin målkrise mod Riga FC.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det bliver Viktor Fischer, der skal agere angriber sammen med cyprioten Pieros Sotiriou, når FC København torsdag aften spiller den første kamp i Europa Leagues playoffrunde mod lettiske Riga FC.

Fischer har tidligere været brugt som frontangriber af FCK-manager Ståle Solbakken, men danskeren er oftest blevet foretrukket på venstrekanten.

Skader til førstevalgene Dame N'Doye og Jonas Wind har dog gjort det nødvendigt for Solbakken at tænke alternativt i front.

Fischer har dog ikke været i målform på det seneste. Han har ikke scoret for FCK siden 22. april. Siden er han gået fra banen i 14 kampe i træk uden mål.

Valget af Fischer betyder også, at uruguayaneren Michael Santos starter på bænken, efter at han skiftede fra Malaga til FCK onsdag.

Med Fischer i angrebet kommer Rasmus Falk til at spille sin tidligere position på venstrekanten, selv om Solbakken længe har brugt Falk som central midtbane. Her spiller anfører Carlos Zeca og Jens Stage. På højrekanten spiller Carlo Holse, da spanieren Pep Biel har karantæne.

Ståle Solbakkens 4-4-2-formation ser således ud:

Sten Grytebust - Karlo Bartolec, Sotirios Papagiannopoulos, Victor Nelsson, Pierre Bengtsson - Carlo Holse, Carlos Zeca, Jens Stage, Rasmus Falk - Pieros Sotiriou, Viktor Fischer.

Det lettiske mesterhold stiller op i en 4-3-3-formation uden navne, der vækker genklang i dansk fodbold.

Opgøret begynder 19.45 i Telia Parken.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland