Gå til hovedindhold
Sport

Sørensen er bekræftet tilbage i Skive fH

10-04-2019 KL. 12:33
Empty

Jesper Sørensen er tilbage i Skive fH's mål de kommende to sæsoner. Arkivfoto: Benjamin Christensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sørensens genopstandelse i Skive fH's mål var ikke grebet ud af den blå luft. Som vi skrev i Skive Folkebald i sidste uge, så er den populære keeper Jesper Sørensen på vej til Skive fH - og klubben har netop bekræftet, at der er indgået en aftale for de kommende to sæsoner.

Sørensen vender dermed tilbage efter to sæsoner i Lemvig-Thyborøn og skal udgøre målmandsduo med Mads Meldgaard.

"Der er flere positive årsager til at jeg vender tilbage til Skive fH. Kommende cheftræner Arne Damgaard  var hurtig til at hive fat i mig, og det er naturligvis kombineret med at jeg var meget glad for min sidste  periode i Skive fH. Der er en masse gode minder jeg glæder mig til at genopfriske, og det er ingen  hemmelighed jeg har haft en snak med Lemvig over flere omgange, men de prioriterede deres økonomi  anderledes”, siger hovedpersonen i en pressemeddelelse.

”Jeg glæder mig enormt til at se en masse gode mennesker igen. Det er en forening med en masse frivillige  ildsjæle der gør ekstrem meget for holdet og hele klubben, og dem vil jeg virkelig gerne være med til at give  store oplevelser".

Også hos Mads Meldgaard er der glæde over den kommende sæsons konstellation.

”Jeg glæder mig rigtig meget over den løsning klubben har fundet, for Jesper og jeg ved hvad hinanden står  for. Han er en super fin fyr med en masse rutine, så det er en spændende sæson jeg ser frem til. Der kan for  alvor blive en god konkurrence omkring spilletiden, og vil man gøre sig forhåbninger om at rykke op fra 1.  division, kræver det som minimum 2 dygtige keepere. Det håber og tror jeg Jesper og jeg kan stå for, siger Meldgaard.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland