Gå til hovedindhold
112

Sort samvittighed: Dødsbilisten fra Skive har langt generalieblad

16-05-2018 KL. 16:27
Empty

Når den 22-årige mand fra Skive skal i retten, bliver han formentlig stillet over for et alenlangt anklageskrift med alt fra narkokørsel over besiddelse af halskniv til trafikdrab i Silkeborg. Arkivifoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den 22-årige mand fra Skive, der er tiltalt for at have dræbt en 68-årig kvinde i januar i Silkeborg, fordi han tilsyneladende med 105 kilomter ramte hende, da hun var ved at krydse vejen, har øjensynligt langt mere på sin kriminelle samvittighed, viser politiets anklageskrift, som TV MidtVest er kommet i besiddelse af.

Ifølge tv-stationen indeholder politiets anklageskrift i alt 25 punkter. Drabet på kvinden i Silkeborg er det mest alvorlige af punkterne, men der er en hel stribe af andre punkter, som heller ikke er ubetydelige.

Et otte sider langt anklageskrift strækker sig tilbage til 2016. Anklagepunkterne handler om at fuske med sit kørekort, køre uden sele, tale i håndholdt mobil bag rattet, køre uden kørekort, køre i hasarderet og narkopåvirket tilstand - blandt andet i gågaden i Skive - og være i besiddelse af narko.

Måske er det også en tilfældighed, at der gik så lang tid, inden han dræbte et andet menneske i trakfikken. I hvert fald viser anklageskriftet ifølge Tv MidtVest også, at han er blevet taget i september 2017 for at køre 147 kilometer i timen i en 80 kilometers zone, og han i samme måned blev taget for hensynsløs kørsel på Skivevej i Herning Kommune, hvor han overhalede 10-15 biler på en strækning på otte kilometer uden at sikre sig, at overhalingerne ikke var til fare for nogen.

Derudover har han også mere voldsrelaterede sager på anklageskriftet. Blandt andet har politiet taget ham for besiddelse af en 10 centimeter lang halskniv.

Skive Folkeblad har tidligere fortalt, at den 22-årige i øvrigt var prøveløsladt fra en tidligere dom, da han efter eget udsagn førte bilen ved dødsulykken i Silkeborg. Tilbage i 2015 fik manden en dom på to år og ni måneders fængsel for blandt andet salg af hård narkotika, røveri og pengeafpresning, og det var den dom, han var prøveløsladt fra ved ulykken.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland