Gå til hovedindhold
Sport

Sort søndag i Skive og Stoholm

12-11-2017 KL. 15:42
Empty

I såvel Skive som Stoholm var de lokale flagskibe "nede" denne novembersøndag. Skive fik fodboldklø af Viborg, og Stoholm led håndboldnederlag til Odder. Foto: Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Handels-verdenens "Black Friday" var rent lokalt byttet om til en sportslig "sort søndag" i Skive og Stoholm.

Begge steder var der nederlag til lokale flagskibe - fodboldmæssig led Skive et indiskutabelt 1-3 nederlag til naborivalerne fra Viborg FF - og i Stoholm var Odder på besøg og tog alle håndboldpoint med hjem til østkysten.

Skive var nede med 0-3 - inden det i slutfasen lykkedes for Thomas Dalgaard at pynte.

Efter spillemæssig fremgang i runden forinden i Thisted, så var Skive uden vinderchance denne søndag - hvor der nærmere blev præsenteret klasseforskel, navnlig i 2. halvleg.

 

I Stoholm gjorde hjemmeholdet det flot i 1. halvleg - men endte som 22-26 tabere.

Holdet førte kort før pausen med 11-7 - men et rødt, direkte til Mathias Stisen, var med til at vende billede - og Odder førte kort ind i 2. halvleg med 12-17 - vandt altså perioden med 1-10.

Begge steder gjorde nederlagene ondt, dog nok mest i Skive, hvor der i runden blev registretet point til bla. Brabrand og Fredericia - og Skive er nu så ganske isoleret i bunden.

Reportage fra begge opgør i bladet mandag.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland