Gå til hovedindhold
Lokalt

Sparede 10 mio. på forhånd: Besparelser over dobbelt så store som oplyst i budget

13-09-2018 KL. 19:49
Empty

Skive Kommune har varslet nye regler for sygefravær, hvor ledige i aktivering, skal møde op hos en sygeplejerske, hvis de melder sig syge. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Ifølge det budget for Skive Kommune, som et stort flertal i Skive Byråd har samlet sig om, skal Skive Kommune spare 7,7 mio. kroner på driften næste år.

Det reelle tal er mere end dobbelt så stort.

Inden Skive Byråds budget-møde den 6. september havde byrådet sparet 10 mio. kroner på forhånd i form af »effektivisering« på 0,5 procent, som det tidligere Skive Byråd vedtog, at Skive Kommune skal gennemføre hvert år. Det vil sige, at Skive Kommune næste år reelt skal spare 17,7 mio. på driften.

- Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke, det er rigtigt at melde ud, at man skal spare 7,7 mio. kroner, når det reelle tal er 10 mio. kroner større, siger Preben Andersen (DF), ordfører for Dansk Folkeparti i Skive Byråd.

Han lægger vægt på, at effektiviseringerne ikke nødvendigvis behøver at gå ud over borgerne.

- Vi har i ældreudvalget for eksempel sparet en million kroner på at få apotekerne til at pakke medicin. Det er ikke noget, den enkelte ældre mærker noget til. Men reelt er der tale om en besparelse, siger Preben Andersen.

Borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) bekræfter, at Skive Kommune i 2019 reelt skal spare 17,7 millioner kroner og ikke de 7,7 millioner kroner, som blev meldt ud efter Skive Byråds budgetforlig i sidste uge.

Samtidig er der også udvidelser af driften, som ikke fremgår af tallene, oplyser Peder Christian Kirkegaard.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland