Gå til hovedindhold
112

Sparkede betjent i maven under Paludan-besøg: Anklager kræver udvisning

13-09-2019 KL. 11:21
Empty

Den 20-årige skibonit er sigtet for at have sparket en politibetjent i maven i forbindelse med Rasmus Paludans demonstration den 7. april i år. Den anklagede er ikke på billedet. Arkivfoto: Lindy Jørgensen.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det gik vildt for sig på Dalgas Allé den 7. april i år, da Stram Kurs’ formand Rasmus Paludan ville demonstrere.

Det resulterede i en del råben og heftige debatter.

Politiet sigtede efterfølgende også en 20-årig mand fra Skive for vold mod politiet.

I anklageskriftet, som Skive Folkeblad har aktindsigt i, står der, at den unge skibonit sparkede en betjent i maven en enkelt gang.

For det forhold vil Anklagemyndigheden have den 20-årige udvist.

I et tillægsanklageskrift er han også tiltalt for at have kørt bil uden kørekort og undladt at standse bilen på trods af politiets anvisninger.

Den 20-årige forklarede selv i retten, at han ikke havde opdaget, at politiet ville have fat i ham.

Det mente en af de betjente i patruljebilen dog ikke kunne lade sig gøre.

- Vi havde øjenkontakt idet vi passerede hinanden, lød det fra betjenten i vidneskranken.

Han fortalte også, at bilen stod henkastet uden for en parkeringsbås i det boligområde ved Dalgas Alle, hvor politiet fik fat i ham lidt efter.

Det var meningen, at retssagen skulle være afsluttet fredag.

Men siden begyndelsen af selve forløbet kom endnu et tillægsanklageskrift til.

Det går på, at han i februar både skulle have sendt og modtaget et videoklip, der går under betegnelsen børneporno.

Dokumenterne til det sidstnævnte forhold var ikke nået frem til retten.

Sagen er sat til at fortsætte i begyndelsen af november i år

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland