Gå til hovedindhold
112

Spidshjort sad fast i mål: Schweisshund sendt for at hjælpe

09-08-2018 KL. 11:26
Empty

Foto: Anders Laigaard

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet modtog en usædvanlig anmeldelse fra en borger i et sommerhusområde i Spøttrup.

Personen havde spottet en spidshjort sidde fast i et fodboldmål i en have til et sommerhus på Bjergfyrvej i Spøttrup.

Ifølge Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive er det en ung hanhjort på godt et år.

- Vi sendte en schweisshundefører til stedet for at befri den unge hjort, og det blev den også, uden at der skete noget med den, siger Niels Bach.

Han fortæller desuden, at føreren opfordrer til at man som sommerhusejer tager nettet af målene, inden man forlader sommerhuset.

- Når spidshjortene sidder fast i et sommerhusområde kan der gå lang tid, før de bliver opdaget. Men ved at fjerne nettet undgår vi de situationer, siger Niels Bach.

Det sker typisk 1-2 gange om året, at en spidshjort sidder fast i et net.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland