Gå til hovedindhold
Sport

Sponsorchef dybt overrasket over fyring: »Jeg har været en kæmpe drivkraft«

01-02-2019 KL. 11:48
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er en meget overrasket Lars Bræmer, der nu tager til efterretning, at Skive IK Elite har opsagt samarbejdet med ham som sponsor- og eventchef.

Han var indkaldt til et møde i går, torsdag klokken 13, med bestyrelsesformand Per Nors og direktør Bodil Busk.

Lars Bræmer kom direkte fra to andre møder, hvor han dels havde lukket en sponsorkontrakt og dels havde været i dialog med en potentiel ny sponsor, da han kom ind og fik at vide, at han var opsagt.

- Hvad, fik du at vide, var årsagen til opsigelsen?

- Jeg fik faktisk bare det samme at vide, som der står i pressemeddelelsen: Man vil opsige mit samarbejde og sige tak for det, fortæller Lars Bræmer til Skive Folkeblad.

Han lægger ikke skjul på, at han er overrasket og forundret med tanke på de resultater, han har opnået.

- Jeg har været inde og rykke på Skive. Jeg har fået Skive op på et professionelt og kommercielt niveau, der passer til en klub i 1. division. Vi har aldrig nogensinde stået stærkere kommercielt, end vi gør nu, siger Lars Bræmer.

Han slår fast, at han med passion og energi har udviklet alt det kommercielle.

Fire nye hovedsponsorer

Han har blandt andet fundet fire nye hovedsponsorer, været proaktiv på sociale medier og etableret ny hjemmeside. Han har skabt tiltag, hvor man tager hånd om sponsorer og publikum og skaber en helhedsoplevelse omkring en kamp.

- Der er ingen tvivl om, at dér har jeg været en kæmpe drivkraft, siger Lars Bræmer, der har 15 års erfaring i branchen.

Han slår fast, at Skive er en fantastisk dejlig klub, og at han har haft et godt samarbejde med spillertrup og sponsorer.

- Men jeg er skuffet og uenig i forhold til opsigelsen, siger Lars Bræmer.

- Kan der have været sponsorer, som ikke har været glade for dig?

- Nej, det kan der ikke. Jeg har været professionel over for alle, svarer Lars Bræmer.

Han tilføjer, at han har haft nogle tal og budgetter at overholde, og da klubben rykkede ned, skulle der penge i kassen. Og så er man nødt til at hive fat i sponsorer og spørge, om de for eksempel vil være med i et spinningevent.

- Men vi behandler alle sponsorer med professionalisme, siger Lars Bræmer.

 
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland