Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

St. Louis Blues skriver historie med Stanley Cup-triumf

13-06-2019 KL. 05:05
St. Louis Blues-spillerne jubler efter sejren i Stanley Cup-finalen i Boston.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

St. Louis Blues vinder Stanley Cup-finalen for første gang nogensinde natten til torsdag dansk tid.

I den syvende og afgørende kamp i finaleserien i ishockeyligaen NHL vandt Blues 4-1 over Boston Bruins i Boston.

Blues har været i finalen tre gange før, i 1968, 1969 og 1970, men har tabt alle tre gange.

49 år efter seneste finale er det nu lykkedes for Blues.

Udebaneholdet kom foran 2-0 i første periode, og lukkede kampen af i tredje periode med to mål af Brayden Schenn og Zach Stanford.

Canadiske Ryan O'Reilly og Alex Pietrangelo stod for Blues' første to mål. Det var O’Reillys ottende mål i slutspillet. O'Reilly lavede også en assist i kampen og dermed nåede centeren op på 22 point i hele slutspillet, hvilket er rekord for Blues-spillere.

Ryan O'Reilly blev kåret som finaleseriens mest værdifulde spiller, MVP.

Bruins' Matt Grzelcyk stod for kampens sidste mål.

Blues' målmand, Jordan Binnington, der er førsteårsspiller, stod for 32 redninger i kampen og var i den grad bidragende til 4-1-sejren.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland