Gå til hovedindhold
112

Statsadvokat omgør tiltalefrafald: Pædofilidømt er igen sigtet

02-04-2020 KL. 11:32
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I slutningen af februar gav Midt- og Vestjyllands Politi en 41-årig skibonit, der tidligere har fået en dom på 2,5 års fængsel for pædofili og seksuelt misbrug af drenge, et såkaldt tiltalefrafald.

Det betød, at der ikke ville blive rejst nogen straffesag mod den 41-årige, der ellers i første omgang var sigtet for at overtræde vilkårene fra en fængselsdom i 2016.

Men nu har statsadvokaten omgjort tiltalefrafaldet, efter Midt- og Vestjyllands Politi ville have kigget på sagen igen.

Det oplyser Anne Kirkegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Statsadvokaten har omgjort tiltalefrafaldet, og det betyder, at manden nu igen er sigtet, og at det igen er en verserende sag, der bliver efterforsket, siger Anne Kirkegaard.

I det tiltalefrafald, der blev givet tilbage i februar, stod der, at den 41-årige mand blev tildelt et tiltalefrafald for at have overtrådt vilkårene i en dom afsagt den 14. september 2016, hvor retten bestemte, at han ikke, uden politiets tilladelse, må lade børn under 18 år tage ophold i boligen eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år.

Ligeledes stod der, at manden ikke må modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen, samt gennem internettet eller et lignende system til spredning af information ikke må søge kontakt til børn under 18 år.

I tiltalefrafaldet blev manden anset som skyldig i at overtræde vilkårene, men fik alligevel tildelt et tiltalefrafald.

Men den beslutning var statsadvokaten altså ikke enig i.

- Den 41-årige mand er blevet gjort opmærksom på, at tiltalefrafaldet er omgjort, siger Anne Kirkegaard.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland