Gå til hovedindhold
Lokalt

Statspenge skal gavne furboer: Udvalg vil have gratis færge til fastboende

10-09-2019 KL. 09:46
Empty

I fremtiden kan furboerne formentlig ikke bare komme med færgen gratis en måned i foråret og efteråret, men også årets øvrige måneder med undtagelse af turisthøjsæsonen. Arkivfoto: Lars rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Som det efterhånden er en tradition kan man fra 21. september til 20. oktober komme gratis med færgen til Fur, hvad enten man er i privatbil, bus, på motorcykel, cykel eller gåben, men fra 1. oktober kan furboerne måske glæde sig ekstra meget.

Social- og Indenrigsministeriet har efter en regulering af loven om tilskud til færgetakster udsendt en ny bekendtgørelse om tildeling af penge til ø-kommunerne, og den betyder, at Skive Kommune har fået øget det eksisterende tilskud fra 1,04 millioner til 1,67 millioner kroner i 2019, og det betyder, at der igen skal tages stilling til, hvordan de penge skal fordeles ved færgelejet.

Ø-udvalget, som består at udpegede furboer og nogle byrådspolitikere, har indstillet til økonomiudvalget, at fastboende furboer skal have gratis færgetransport fra 1. oktober og resten af året. Tilskuddet er af tilsvarende størrelse i 2020, og derfor foreslår ø-udvalgetat, at man holder fast i de to gratis perioder, der er henholdsvis forår og efterår, og ellers giver furboerne gratis transport 46 uger af 2020 - det maksimale antal uger, man må tilbyde gratis transport.

Jens Peder Hedevang, der både er med i ø-udvalget og i teknik- og miljøudvalget, er glad for det løsningsforslag.

- Det må være ideen med de penge, vi får tildelt, at vi bruger dem på den måde. Det er også en god måde at tiltrække nye borgere til Fur på, siger Jens Peder Hedevang.

John Brinch Bertelsen, furbo og formand for Fur Udviklingsråd, har arbejdet rigtig meget med bosætning på Fur. Han har med egne ord »den ene arm i vejret«.

- Det er da fint, at det kan blive gratis for fastboende den største del af året, men jeg kunne håbe, at folketinget lever op til det, der blev lovet for to-tre valg siden om at indføre landevejsprincippet, siger han.

Landevejsprincippet handler om, at det ikke skal koste mere at komme til og fra øerne, end det ellers ville koste at køre på landevejen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland