Gå til hovedindhold
Lokalt

Steenberg beklager at cykelmillioner ikke fandt til Skive: Der blev jeg bare kørt over

10-10-2018 KL. 16:16
Empty

Der bliver ingen penge til cykelstier i Skive Kommune i denne omgang, hvor 26 andre kommuner er blevet tilgodeset med i alt 106 millioner kroner. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der var ingen medvind til Skive-kredsens folketingsvalgte Andreas Steenberg (R), da han skulle mødes med trafikordførerne fra de andre forligspartier SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for at finde ud af, hvad man skulle stille op med de 106 millioner kroner, som de uden om regeringen vil afsætte til cykelstier rundt omkring i Danmark i en ordning, hvor kommunerne betaler deres del af cykelstierne. De 106 millioner kroner skulle fordeles som et resultat af et forlig mellem de fem partier tilbage i 2012, men selvom de radikale er med i forliget føler Andreas Steenberg sig kørt ud på et sidespor af de øvrige forligspartier, for han måtte gå fra mødet uden at have sat et personligt fingeraftryk på fordelingen.

- Der blev jeg bare kørt over. Da jeg kom til mødet lå der er en færdig liste med konkrete projekter. Det var klappet af på forhånd. De andre partier havde valgt bare at tage de projekter, som sidste gang fik afslag, selvom om der var nogle af dem, der kun havde fået karakteren to eller tre sidste gang. Det er en dårlig idé bare at tage den gamle liste i stedet for at kigge på, om der kunne være nogle nye projekter, der var relevante, siger Andreas Steenberg.

Det betyder også, at Skive Kommune aldrig fik chancen for at søge om penge til kommunale cykelstier i kommunen. Andreas Steenberg foreslår også, at man kunne have tænkt sig en løsning i forbindelse med rute 26 mellem Skive og Nykøbing, som egentlig er en statsvej.

- Det kunne jo være, at man kunne have fundet en løsning, hvor kommunen betalte noget af det, så den også kunne indgå i puljen, siger han om den strækning, der har været et debatemne, siden rute 26 blev etableret.

Men så langt kom man aldrig i snakken om de 106 millioner kroner.

- Jeg er vældig frustreret over det. Jeg havde forestillet mig, at man havde lavet den her cykelpulje, som kommunerne kunne søge, og så kunne vi om et halvt år finde ud af, hvem der skulle bevilges penge, siger Andreas Steenberg.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland