Gå til hovedindhold
Sport

Stoholm kiksede og må på overarbejde for at overleve

22-04-2019 KL. 16:14
Empty

Frederik Nørbjerg var central i Stoholms sejr i Otterup. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Umiddelbart sad Stoholm med gode kort på hånden i duellen om at blive i 1. division. Modstanderen fra Roskilde har spillet 2. division hele sæsonen, men det var ikke desto mindre de sjællandske gæster, som tog første stik med en sejr på 20-19 i Stoholm Fritids- og Kulturcenter mandag eftermiddag.

Dermed skal Stoholm vinde på søndag i returkampen for at sikre et tredje møde.

Værterne fik aldrig angrebsspillet til at fungere mod Roskilde. Der var ikke tempo nok på til at skabe hullerne, og stoholmerne var yderligere udfordret af at Roskildes defensiv havde nærmest forrygende hurtige fødder og holdt dampen oppe i alle 60 minutter.

Stoholm fik Frederik Nørbjerg vist ud med rødt kort i slutningen af 1. halvleg, og han havde formentlig gavnet efter pausen, selv om han ikke lå på nippet til at spille en storkamp. Det gjorde Nicolai Mortensen i målet, men hans 20 redninger hjalp ikke i sidste ende.

Læs mere om kampen i Skive Folkeblad tirsdag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland