Gå til hovedindhold
Sport

Stoholm kollapsede efter pausen

16-09-2018 KL. 18:05
Empty

Per Ryberg var Stoholms bedste mod Otterup og scorede seks gange. Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Stoholm var med i lige godt 40 minutter af søndagens hjemmekamp. Med flot fight og ganske fornuftigt spil var stillingen lige mod de fynske favoritter fra Otterup, men en periode på et kvarter med bare et enkelt mål tippede læsset.

Otterup gik fra 18-19 til 27-20 og afgjorde kampen. Ikke mindst takket være den tidligere Skive fH-keeper Kristian Ruben Poulsen, som stoholmerne slet ikke kunne få hul på i den kritiske fase.

Poulsen pillede højt og lavt, udefra og tæt under mål. Og i den anden ende blev hans redninger omgående vekslet til mål.

Otterup endte som sikre vindere med 31-24, men Stoholm kan dog med sig, at kollapset først kom i anden halvleg i stedet for i første som i sæsonens første kamp mod HØJ. Kan holdet udsætte næste måltørke i lige så høj grad, er der håb mod oprykkerne fra HC Odense om en uge.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland