Gå til hovedindhold
Sport

Stoholm manglede marginalerne

20-10-2017 KL. 21:49
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det blev ikke til tredje sejr i træk på hjemmebane for Stoholms håndboldherrer i 1. division.
I en kamp, der var tæt hele vejen igennem, faldt de berømte marginaler ud til fordel for Frederikshavn, der satte den afgørende scoring til 26-28 ind med få sekunder tilbage på uret.

Stoholm begyndte ellers opgøret fint, men kom midtvejs i 1. halvleg bagud.
Holdet kæmpede sig dog hele tiden tilbage, og det lykkedes for første gang at komme foran, da der blev scoret til 20-19 med et kvarter tilbage.
De to hold blev ved med at følges ad, og et retfærdigt resultat havde nok været, hvis begge mandskaber havde fået point ud af opgøret.
Med nederlaget ligger Stoholm stadig i den tunge ende af tabellen med fire point for syv kampe.

Topscorer for Stoholm blev Mikkel Grønbech med fem mål. Det var primært i første halvleg, han var skarp.
Reportage i bladet mandag.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland