Gå til hovedindhold
Debat

Stop! - om omskæring

24-09-2020 KL. 10:33
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

§ 245 a. Den, der ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.

Dette er lovteksten. Vedtaget i Danmark (og tilsvarene i flere andre lande) Den omhandler kun kvinder. Hvor blev ligestillingen lige af der?

Vi skal kunne diskutere det og vi skal lovgive bedst muligt for at styre hvad der sker og ikke sker i Danmark. Når vores politikere (Venstre og Socialdemokraterne, som samlet set sidder på 90 mandater) ikke mener at der skal være et tilsvarende forbud mod omskæring af drengebørn, så er argumentet bla. at det er af hensyn til internationale interesser. Undskyld men hvad er det for nogle internationale interesser som gør det ok, at skære i raske børn (uanset køn)? »Det vil vi ikke forbyde af hensyn til jøderne. Det skylder vi dem.« Hvad er det vi skylder jøderne? Vi skylder jøderne, lige som alle andre etniciteter og folkeslag: at beskytte dem i vores eget land. Det gør vi sandelig også, men de kan også fint være her, selv om det forbydes at lemlæste drengebørn!

Vi lovpriser frihedsrettighederne, menneskerettighederne, grundloven, det store frisind osv. Kunne vi så ikke også blive enige om, at man godt må bestemme over sin egen krop? Religionsfrihed, javel ja, så Venstre og Socialdemokraterne mener altså at religion tilsidesætter forpligtigelsen til at overholde straffelovens generelle forbud mod at lemlæste og legemes beskadige? Hvilke andre love må man så sætte ud af kraft, under påskud af religiøs overbevisning?

Der står direkte i §67, som omhandler religionsfrihed, at den ikke må tilsidesætte landets øvrige love. Faktisk er der slet ikke noget at være i tvivl om. Det er altså allerede ulovligt at omskære børn (uanset køn) men man tillader det altså… Derfor må en præcisering, som i §245a være på sin plads! Alt andet er et knæfald for en religion. Om det er jøder, muslimer eller andet er underordnet. Forbyd det!

Alle partier siger at de ikke bryder sig om omskæring, men nogle vil ikke støtte et forbud. Hvad vil man så støtte? Hvordan vil man så lovgive (adfærdsregulere) i forhold til at forhindre omskæringer?

Peter Søndergaard,

Annettevej 6,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland