Gå til hovedindhold
Erhverv

Stor erhvervsvenlighed i kommunen: Skive holder sig i top 5

22-06-2020 KL. 21:38
Empty

Sådan fordeler kommunerne sig efter erhvervsvenlighed i analysen fra Dansk Byggeri.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommune er særdeles erhvervsvenlig. I hvert fald set med byggeriets øjne. Dansk Byggeri har mandag aften offentliggjort den årlige analyse, hvor kommunerne bliver ranglistet ud fra 22 forskellige parametre efter, hvor erhvervsvenlige de er. Skive Kommune har beholdt den 4. plads, som den opnåede sidste år, mens nabokommunen Holstebro er gået to pladser ned til en 5. plads og Viborg er raslet hele 10 pladser ned til en 20. plads.

- Skive er den mest erhvervsvenlige kommune i hele Midt- og Vestjylland, og det siger lidt om Skive og sammensætningen i byrådet, mener næstformand i Dansk Bygget Midt- og Vestjylland, Niels Hansen, Skive.

- Jeg har tidligere sagt, at vi skulle højere op på listen, men jeg synes alligevel, det er godt gået, når vi ser på nabobyerne, siger han.

Borgmester i Skive Kommune, Peder Christian Kirkegaard (V), er helt enig med ham.

- Det er ganske imponerende, at Skive Kommune for 2. år i træk ligger i top 5 og for 5. år i træk ligger i top 10. Det er der ikke mange kommuner, der har kunnet præstere at gøre i fem år, siger Peder Christian Kirkegaard.

Mens Herning Kommune i efteråret 2019 klarede sig rigtig godt i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse og scorede en 2. plads i hele landet, så har kommunen mod syd taget et dyk fra en 13. til en 31. plads i analysen fra Dansk Byggeri.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland