Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Storbritannien indfører hårdere bøder for brud på coronaregler

20-09-2020 KL. 03:50
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Briter, der nægter at isolere sig selv for at undgå spredning af coronavirusset, kan risikere bøder på op mod 10.000 pund.

Beløbet svarer til omkring 80.000 danske kroner.

Det står klart, efter at nye regler lørdag er blevet annonceret af den britiske regering i forsøget på at håndtere nye virusudbrud i Storbritannien.

Premierminister Boris Johnson har allerede indført lokale nedlukninger for omkring to millioner mennesker i det nordøstlige England tidligere denne uge.

De nye bøder starter ved 1000 pund og kan gives, hvis karantæneregler efter international rejse brydes. Bøderne går op til 10.000 pund, hvis man gentagne gange bryder regler eller ved særligt alvorlige sager.

Ud over strengere bøder skal folk fra 28. september ifølge loven isolere sig, hvis de får konstateret virussygdommen, eller hvis de bliver instrueret i at isolere sig via sporingsprogrammet fra den britiske sundhedstjeneste (NHS).

Knap 42.000 britiske coronapatienter har mistet livet, siden pandemien brød ud i begyndelsen af året. Intet europæisk land har flere coronarelaterede dødsfald.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland