Gå til hovedindhold
Debat

Større fokus på sundhed for mennesker med cerebral parese

07-06-2019 KL. 07:41
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Kvinder med cerebral parese (spastisk lammelse) deltager væsentligt mindre i screeningsundersøgelserne for livmoderhalskræft end kvinder uden cerebral parese.

Det er dybt alvorligt, når vi ved, at knap halvdelen af alle tilfælde af livmoderhalskræft opstår hos kvinder, der ikke er blevet screenet.

CP Danmark ønsker større fokus på sundheden og helbredet for mennesker med cerebral parese.

Det skal blandt andet ske ved at sikre, at kvinder med cerebral parese får nemmere og lige adgang til alle de forebyggende screeningsprogrammer, at mennesker i botilbud, der typisk slås med store helbredsproblemer, får et årligt sundhedstjek, og at der generelt bliver skabt et bedre tilbud fra sundhedsvæsenet til voksne med cerebral parese, når de går fra børne- til voksenområdet.

I dag mister man nemlig den automatiske tilknytning til sygehusvæsenet, når man bliver 18 år.

Det betyder, at man ikke længere bliver fulgt løbende af lægerne på samme måde som børn med cerebral parese.

Men cerebral parese er ikke en børnesygdom, der går over, når man fylder 18 år.

Konsekvenserne af den manglende opfølgning er, at voksne med cerebral parese kæmper med for sen indgriben overfor helbredsproblemer, ubehandlede senfølger og helbredsproblemer, som fejlagtigt tilskrives ens diagnose.

Det er ikke rimeligt, at mennesker med cerebral parese både skal kæmpe med deres diagnose og med et manglende tilbud fra sundhedsvæsenet. Derfor vil CP Danmark have mere fokus og opmærksomhed på problemet.

Der er behov for en samlet plan for at sikre, at sundheden for mennesker med handicap tages lige så alvorligt som alle andres sundhed.

CP Danmark (tidl. Spastikerforeningen) er en handicappolitisk organisation, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for de 10.000 mennesker i Danmark, der har cerebral parese (spastisk lammelse).

Jørgen Knudsen,

kredsformand

i CP Danmark,

kreds 16, Skive/Viborg,

Asgårdvej 11,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland