Gå til hovedindhold
112

Straksdom: 26-årig skal 16 måneder i fængsel for narkohandel

19-01-2018 KL. 11:52
Empty

Arkivfoto: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fredag formiddag fik 26-årige Emil Stisen Nielsen, der bor i Skive Kommune, en dom på et år og fire måneders ubetinget fængsel. Dommen faldt som en straksdom, da den 26-årig blev fremstillet i et grundlovsforhør efter, at han torsdag var blevet anholdt med store mængder narkotika på sig.

Når retten kunne afsige en straksdom på stedet, skyldes det, at Emil Stisen Nielsen tilstod. Både at han var i besiddelse af narkoen, og at det var med henblik på salg.

Først og fremmest var der tale om store mængder amfetamin. 200,72 gram. Desuden 48 ampuller med anabolske steroider og 1,96 gram euforiserende svampe - Psilocybin.

- Vi anholdt ham på baggrund af et tip om, at han handlede med ting og sager, man ikke må handle med, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Den 26-årige er ikke helt ukendt hos politiet, og han har også en tidligere narkodom.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland