Gå til hovedindhold
Lokalt

Struer snupper chef i Skive Kommune til direktør-stilling

24-09-2018 KL. 13:46
Empty

Lotte Junker Pedersen har haft lederstillinger i Skive Kommune siden 2006. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email
Skive Kommune må vinke farvel til sin familiechef.
 
Det sker, når Lotte Junker Pedersen den 1. november starter som ny direktør direktør for social-området i Struer Kommune, oplyser Struer Kommune i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.
 
46-årige Lotte Junker Pedersen tager dermed plads i den øverste strategiske ledelse. Her bliver hun direktør for fem centerchefer med tilsammen mere end 1000 medarbejdere på de områder, der leverer det meste af den borgernære velfærd til skoleelever, ledige, ældre, mindre børn, syge og udsatte.
 
Lotte Junker Pedersen blev uddannet cand.scient.adm i 1998 og efter to år i Ringkøbing Kommunes socialforvaltning kom hun til Skive Kommune, hvor hun siden 2006 har haft lederstillinger på dagtilbuds- og familieområdet, senest som familiechef og stedfortræder for direktøren siden 2016.

Stillingen som direktør for velfærdsområderne i Struer Kommune virkede især tiltrækkende på hende fordi den giver mulighed for noget, hun brænder for – sammenhæng på tværs med fokus på kerneopgaven og borgerne i centrum af den.
 
- I Struer Kommune fornemmer jeg en stærk ambition om at levere service af en høj kvalitet, som skaber resultater for dem, vi er her for – borgerne. Samlingen af de borgernære velfærdsområder under ét direktøransvar er i mine øjne det, der skal til for at føre ambitionen ud i livet, så derfor var stillingen meget attraktiv for mig, siger Lotte Junker Pedersen.
 
Den nye direktør beskriver sig selv som en godt gammeldags flittig og grundig chef, der søger dialog og opbygger gode relationer, både med borgere, byråd og medarbejdere, og samtidig som en leder, der gerne går nye veje.

Borgmester Niels Viggo Lynghøj sad med i ansættelsesudvalget og glæder sig til at byde den nye direktør formelt velkommen og dermed afslutte generationsskiftet i direktionen.
- Jeg er sikker på, at Lotte Junker Pedersen bliver et stort aktiv for Struer Kommune og alle dem, der skal samarbejde med hende om at videreudvikle vores velfærd og lokalsamfund, så det passer til en skiftende virkelighed. Vores nye direktør skal stå i spidsen for en række områder, som har stor opmærksomhed fra borgere og byrådet, og vi har store forventninger til det fremtidige samarbejde med hende. Med sidste brik i generationsskiftet på plads har vi i hvert fald et rigtig godt grundlag for at fortsætte en positiv udvikling af Struer Kommune, siger Niels Viggo Lynghøj.
 
Privat holder hun mest af at se familie og venner, men kaster sig også ud fra den mentale tremetervippe, når det giver mening. For fem år siden rev hun tre måneder ud af kalenderen og rejste med sin dengang seksårige datter til Kenya, hvor de indlogerede sig hos en familie og arbejdede frivilligt. Derfor taler hun en smule swahili og har styrket sin opfattelse af, at det er godt at springe ud i det – når grundlaget er fast nok til det. 
Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland