Gå til hovedindhold
Ritzau Indland

Studie: To nattevagter om ugen kan øge risiko for abort

26-03-2019 KL. 03:30
Langt de fleste af de 22.744 gravide kvinder, hvis data er brugt i studiet, var sygeplejerske og læger (Arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Et nyt dansk studie styrker forskeres mistanke om, at der er sammenhæng mellem spontane aborter og gravide kvinders natarbejde.

Det skriver videnskab.dk tirsdag.

Paula Hammer er phd-studerende på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og en af forskerne bag studiet.

- Hovedkonklusionen er, at kvinder, som arbejder to eller flere nattevagter om ugen i de første 22 uger af graviditeten, har større risiko for abort, siger hun.

I studiet har man brugt 22.477 gravide kvinders data fra Dansk Arbejdstidsregister. Deres graviditetsforløb og antal nattevagter er blevet sammenlignet.

Anne-Marie Nybo Andersen, professor i epidemiologi på Københavns Universitet, kalder studiet "spændende". Hun mener, at det store datasæt giver et robust grundlag for studiets resultater.

- Via registret har man fået meget præcise data for, hvornår folk har arbejdet, og altså deres natarbejde, siger Anne-Marie Nybo Andersen, som ikke selv har arbejdet på studiet.

Ifølge hende er der blandt alle kvinder 10 procent risiko for at abortere efter 8. graviditetsuge. Og studiet viser, at gravide med to eller flere nattevagter på en uge har 30 procent større risiko for abort ugen efter.

- Det vil sige, at gravide med natarbejde i den følgende uge har 13 procent risiko for spontan abort den følgende uge, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Risikoen for spontan abort kan være påvirket af et række faktorer - såsom forskelle i livsstil.

Men studiets data stammer hovedsageligt fra sygeplejersker og læger, der lever under socioøkonomiske påvirkninger, der ligner hinanden. Så sammenhængen, studiet viser, er "et stærkt fund" ifølge Anne-Marie Nybo Andersen.

Paula Hammer, der står bag studiet, håber, at dets resultater kan bidrage til vejledning af skemalægning for gravide.

Andre studier har før vist en sammenhæng mellem spontane aborter og natarbejde, men uden at have et præcist bud på hvor meget natarbejde, der er for meget.

- Der peger vores studie på, at op til én nattevagt om ugen ikke øger risikoen, siger Paula Hammer.

Studiet er ifølge videnskab.dk udgivet i det videnskabelige tidsskrift Occupational & Environmental Medicine.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv Kulturministeren ændrede ikke syn på gelænder: Det er vigtigt at se gravhøj som kulturarv

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland