Gå til hovedindhold
Lokalt

Successen skal fortsætte: Ny ejer vil drive ishus videre

21-03-2019 KL. 21:14
Empty

Jesper Skovlund (til venstre) skal i fremtiden ikke kun styre brugsen men også ishuset på havnen i Glyngøre, når Kasper Lindgren tager til Aalborg for at læse videre.
Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

DET GAMLE ISHUS i Glyngøre har fået ny indehaver. Sidste sommer åbnede Kasper Lindgren ishuset og havde den varme sommer igennem et forrygende issalg. Men med studier i Aalborg kan han ikke længere få tid til at sælge is i hjembyen.

Derfor overtager byens Superbrugs ishuset, lyder det fra uddeler Jesper Skovlund.

- Vi glæder os til at drive dette fantastiske ishus videre. Vi er glade for, at vi kan være med til at skabe liv i byen, og i særdeleshed på havnen i Glyngøre. Vi håber på at kunne gøre det lige så godt, som Kasper gjorde i det forgangne år. Vi krydser fingre for en god varm sommer, siger Jesper Skovlund.

Kasper Lindgren er godt tilfreds med den løsning.

- Efter en fantastisk sæson sidste år, der gik ud over alle mine forventninger, har jeg valgt, at jeg skal i gang med studie i Aalborg. Derfor er jeg rigtig glad for, at Jesper og Superbrugsen i Glyngøre har valgt at drive mit kære ishus videre. Jeg er sikker på, de driver det videre ligeså godt, hvis ikke bedre. Jeg vil gerne sige tusind tak for alle, der har hjulpet mig i forbindelse med ishuset. Det kunne ikke være lykkedes uden den fantastiske opbakning. I har gjort en iværksætterdrøm til virkelighed for mig, siger han.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland