Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Superheltefilm sikrer Walt Disney et stærkt regnskab

08-11-2018 KL. 23:35
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Walt Disney Company leverede torsdag et stærkt regnskab for fjerde kvartal.

Underholdningsgiganten kom gennem perioden med et justeret overskud per aktie på 1,48 dollar, mens omsætningen landede på 14,31 milliarder dollar, hvilket svarer til godt 93 milliarder danske kroner.

Det var et bedre resultat, end hvad analytikerne havde forventet.

Ifølge Bloomberg News havde de regnet med en indtjening per aktie på 1,34 dollar og en omsætning på 13,74 milliarder dollar.

Det flotte regnskab var godt hjulpet på vej af superheltefilmen "Ant-Man and the Wasp".

Indtægterne fra Disney Studios, der blandt andet producerer animationsfilm, steg med 50 procent til 14 milliarder kroner.

Desuden oplevede Disney, at antallet af besøgende i koncernens forlystelsesparker steg, ligesom de besøgende brugte flere penge end tidligere.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland