Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Svensk nervekrig efter dødt løb

10-09-2018 KL. 11:41
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Udfaldet af søndagens valg til Riksdagen i Sverige blev nøjagtig så kaotisk, som det på forhånd så ud til: To næsten lige store blokke, som ikke kan mønstre flertal hver for sig, og så valgets vinder Sverigedemokraterna (SD), som de andre ikke vil lege med. Indtil videre i hvert fald. Valgresultatet er så tæt, at en statsministerkandidat måske først kan blive fundet onsdag, når fintællingen af stemmer har fundet sted.

Den rød-grønne blok med den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven som frontfigur har på forhånd afvist så meget som at tale med det stærkt indvandrerkritiske SD. På valgaftenen gik Löfven til gengæld hårdt til SD, som han karakteriserede som et parti med nazistiske tilbøjeligheder. Löfvens muligheder for at fortsætte i Statsministeriet ser ud til at afhænge af muligheden for at få et eller flere partier fra den borgerlige alliance til at træde et skridt over den politiske midte. I den borgerlige blok, som i Sverige kaldes Alliansen, er især Centerpartiet og Kristdemokraterna stærkt kritiske over for Sverigedemokraterna og kan måske derfor være fristet af i de kommende forhandlinger at pege på Löfven som leder af en kommende regering for at holde SD uden for indflydelse.

For statsminister Löfven og socialdemokraterne gav valget ellers ikke anledning til jubelscener. Partiet fik for første gang i mere end 100 år under 30 procent af stemmerne, men det kom ikke som nogen overraskelse, så på den baggrund var de opnåede 28,4 procent til at leve med, da frygten for at lande på 25 procent var nærværende. Det største parti i den borgerlige alliance, Moderaterna, står til en tilslutning på 19,8 procent inden fintællingen, mens Sverigedemokraterna fik 17,6 procent af de afgivne stemmer. Selv om SD blev partiets store vinder, kom det som lidt af en skuffelse for partileder Jimmie Åkesson, at SD ikke blev det næststørste parti, og at vælgertilslutningen ikke kom over 20 procent, som på forhånd var det erklærede mål.

Moderaternas leder og borgerlige statsministerkandidat, Ulf Kristersson, var efter valgets afslutning ikke så kategorisk afvisende overfor Sverigedemokraterna som før valget, men hans manøvrerum på den front er ikke stort. SD kræver efter valgsejren politisk indflydelse, og det vil først og fremmest sige på indvandrerpolitik og migration. Sammenholdet i den borgerlige blok er ikke så fasttømret, at det kan holde til at adoptere SD’s aftryk på den del af politikken.

For de etablerede partier omkring midten i svensk politik må læren af vælgernes dom være, at det heller ikke i Sverige længere er nok at overbyde hinanden på velfærd. Venteliste på hospitaler og udhulning af folkepensionen har været emner i valgkampen, men flygtninge og indvandrere har i den grad været på dagsordenen.

Så også svensk politik er nu blevet domineret af værdipolitikken, som mange andre lande i Europa allerede har været i flere år.

Siden Sverige i 2015 var lige ved at bukke under af en massiv tilstrømning af flygtninge, har de etablerede partier gradvist forsøgt at skærpe holdningen til flygtninge og indvandrere, men det har ikke endnu ført til øget vælgeropbakning.

Mellem hver femte og hver sjette vælger satte kryds ved Sverigedemokraterna. Hvis de øvrige partier fastholder, at SD’s mandater skal holdes helt uden for indflydelse, kan opbakningen til SD ventes at stige yderligere, hvis en stigning i blandt andet kriminaliteten kan henføres til en øget indvandring eller flygtningetilstrømning. I den skånske kommune Sjöbo stemte næsten 40 procent af vælgerne allerede denne gang på Sverigedemokraterna, som her blev dobbelt så stort som Socialdemokraterna og Moderaterna til sammen.

Hvornår forhandlingerne om en svensk regering for alvor kommer i gang - og hvornår de til sin tid finder en afslutning - er svært at forudsige.

Foreløbig står Stefan Löfven og den rød-grønne blok med marginalt flere stemmer bag sig en den borgerlige blok med de bedste udsigter til at kunne lede forhandlingerne. Og Löfven har da heller ikke bebudet, at han trækker sig som statsminister. Men hvem kravler først ned fra træet og modererer meldingerne op til valget i bytte for indflydelse? Nervekrigen og magtkampen er begyndt.

O.A.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland