Gå til hovedindhold
112

Svensker tiltalt: Inger Støjberg truet på livet

10-10-2019 KL. 09:32
Empty

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 60 årig svensker med bopæl i København kommer senere på året for retten tiltalt for trusler på livet mod blandt andre Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen.

Truslerne kom angiveligt som en protest mod den grænsekontrol mellem Sverige og Danmark, som den tidligere regering på et tidspunkt indførte. Og som den nuværende S-regering nu i øvrigt har planer om delvist at genindføre.

Senioranklager ved Købehavns Politi, Søren Harbo, siger til Ekstra Bladet, at den 60 årige svensker ikke kun tiltales for dødstrusler. Han er også tiltalt for ved »magtanvendelse eller trussel herom« at ville tvinge Inger Støjberg til at afskaffe grænsekontrollen.

Københavns Politi anvender derfor også paragraf 113 i straffeloven, som kan give indtil 16 års fængsel eller livstid til den, som angriber eller øver tvang mod regeringen eller ministre.

Politiet kræver dog ikke den tiltalte idømt fængsel, da politiet ifølge Ekstra Bladet vurderer ham som sindssyg. Anklageren vil have en dom til psykiatrisk behandling. Ifølge tiltalen sendte den tiltalte også trusler til fem medlemmer af det svenske parlament. Den 60-årige nægter sig skyldig.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland