Gå til hovedindhold
112

Svindler bruger hendes navn: Uskyldig pige kontaktes af ofre for net-svindel

21-02-2019 KL. 20:16
Empty

Adskillige borgere i Danmark er blevet snydt af en kvinde i forbindelse med handler over nettet. Svindlen trækker tråde til en fiktiv adresse i Håsum. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En tom adresse i Håsum er blevet omdrejningspunktet for en svindelsag, som flere uskyldige borgere i området uforvarende er blevet inddraget i.

En kvinde, der udgiver sig for at hedde Line Svendsen, har snydt flere personer i nogle handler på Den Blå Avis på nettet.

Det handler blandt andet om PH-lamper, som ikke dukker op, efter at de bedragede har betalt pengene.

Nogle af de personer, der er blevet snydt, har via svindlerens telefonnummer fundet frem til en adresse i Håsum - nemlig Lægårdvej 7 - hvor de tror, at svindleren bor.

Går man ind på Krak eller 118, dukker adressen Line Svendsen, Lægårdvej 7 nemlig op.

Men der bor slet ikke nogen på den adresse.

Til gengæld bor der en 17-årig pige ved navn Line Svendsen i nabobyen Ramsing hos sin far, Søren Sandberg Svendsen.

Men hun har intet med sagen at gøre.

Hun har aldrig boet på adressen i Håsum - og har heller ikke det telefonnummer, som er tilknyttet adressen.

Søren Sandberg er to gange blevet kontaktet af folk, der er blevet snydt - og som tror, at hans datter er svindleren.

- Hun er rigtig ked af det. Hendes navn skal jo ikke misbruges på den måde, siger Søren Sandberg, der har meldt sagen til politiet.

Han fortæller, at en af de bedragede har ringet til ham og truet ham med politianmeldelse, indtil han kunne få vedkommende overbevist om, at hans datter er uskyldig og hverken har det telefonnummer eller den bank, som den rigtige svindler har oplyst.

- Det er ikke min datters nummer og ikke min datters bank, siger Søren Sandberg.

Eva Pannerup fra Tilst ved Aarhus er en af dem, der er blevet narret af svindleren.

På DBA eftersøgte hun et Georg Jensen-barometer.

Hun blev ringet op af en kvinde, der kaldte sig Line Svendsen. Hun sagde, hun havde et barometer, som hun havde fået i gave af sin mormor, da hun var blevet udlært fængselsbetjent.

- Det lød meget troværdigt, siger Eva Tannerup.

Hun fik at vide, at kvinden ikke havde MobilePay, men fik i stedet et kontonummer, som hun overførte 800 kroner til.

- Den hoppede jeg jo på, siger Eva Tannerup, der har meldt sagen til politiet.

- Jeg forventer ikke at få pengene tilbage, siger Eva Tannerup, som i dag er klar over, at Line Svendsen i Ramsing ikke har noget med sagen at gøre.

Ved siden af den tomme bolig på Lægårdvej 7, bor Svandis Funder Svendsen med sin familie.

Hun er også træt af sagen.

Hun er blevet opsøgt på sin adresse af folk, der vil have fat hendes fiktive nabo i nummer 7.

- Jeg er blevet ringet op to gange, og jeg er blevet opsøgt én gang, fortæller Svandis Funder Svendsen.

- Det er jo meget ubehageligt, siger hun.

Svandis Funder Svendsen tror, at folk opsøger hende dels fordi hun er nabo til pågældende adresse, og dels fordi hun tilfældigvis også hedder Svendsen.

Svindleren har blandt andet franarret over 2000 kroner fra en københavnsk kvinde i en handel om PH-lamper, er Søren Sandberg vidende om, fordi det var en af de sager, han blev konfronteret med af folk, som har kontaktet ham.

Søren Sandbergs teori er, at svindleren selv har meldt adresseændringen på Krak, så det ser ud som om, at det tomme hus bebos af en Line Svendsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland