Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Sydkorea har højeste antal nye smittede siden start-april

28-05-2020 KL. 06:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Sydkorea har registreret 79 nye coronasmittede, hvilket er det højeste siden begyndelse af april.

Dermed øges truslen om en potentiel anden virusbølge i landet, der ellers vidt og bredt er rost for evnen til at stoppe det første udbrud.

Sundhedsminister Park Neung-hoo siger, at mindst 69 af denne uges nye smittede har forbindelse til at en smitteklynge i et varehus hos firmaet Coupang Corp.

Selskabet er en stor central for internetshopping.

Ifølge det koreanske center for sygdomskontrol og -forebyggelse er det samlede antallet af smittetilfælde i landet oppe på 11.344. Heraf er over 10.000 raskmeldte.

269 er døde efter virussmitte.

Sydkoreas vidtrækkende og tidlige indsats i forhold til test har været meget omtalt og fået æren for, at smitten har kunnet holdes på et relativt lavt niveau.

Smittetilfældene i varehuset lader til at være forbundet til et udbrud i flere natklubber i Seoul tidligt i maj.

Stigningen kommer, mens landet står til at at lette en række afstandsrestriktioner og genåbne skoler. Samtidig forsøger man at holde smitten nede.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland