Gå til hovedindhold
Debat

Synspunkt: Byer og skov vokser - landbrugslandet skrumper

27-07-2020 KL. 10:59
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Af Peter Bohsen Jensen,

bestyrelsesmedlem i Landsforeningen

Bæredygtigt Landbrug,

Rårup ved Juelsminde

Et landbrugsareal omtrent på størrelse med Falster er forsvundet fra fødevareproduktionen - blot siden 2011. På 70 år er det mistede areal næsten så stort som Sjælland.

I 1938 toppede landbrugsarealet med 32.680 km2, dvs. at 75,8 procent af Danmark var agerland. I dag er dette areal skrumpet til 25.787 km2 dvs. 59,8 procent af Danmark (2018 tal) og der forsvinder fortsat ca. 10.000 ha landbrugsjord om året.

Disse 25.680 km2 indeholder også arealer med juletræer og pyntegrønt samt naturbeskyttede arealer (§3). Den socialdemokratiske regering har netop forhindret fortsat dyrkning af de sidste af disse arealer.

Danmark har et godt klima til landbrug, gode jordbundsforhold og dygtige landmænd. Det har landet nydt godt af i generationer. Derfor har Danmark – i lighed med Schleswig-Holstein og Skåne – et betydeligt landbrugsareal. Der er jo brug for fødevarer.

Selvfølgelig fylder byerne mere og mere i Danmark. I takt med at vi er blevet flere indbyggere og hver især bruger mere plads, er byernes areal steget fra 2,8 procent i år 1888 til 13,8 % i dag. De seneste 100 år er den bymæssige bebyggelse steget med 9,1 procent – et areal på næsten 4.000 km2. Veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader dækker således nu hele 5.921 km2.

Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget med 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer samtidig er 13,1 procent dækket af skov.

Dette store areal står til at blive endnu større - hvis det står til de forskellige naturforeninger.

Vi har fortsat brug for fødevarer - og brug for eksportindtægter. Med det faldende landbrugsareal burde det være oplagt at øge intensiteten i produktionen. Den socialdemokratiske regering går den modsatte vej. Det er nødvendigt med øget opmærksomhed på disse forhold, hvis vi skal fremtidssikre vores fødevareproduktion.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland