Gå til hovedindhold
Lokalt

Syv covid-19 testcentre klar på syv uger

20-11-2020 KL. 10:06
Empty

I Skive er test for nylig flyttet til en tom lagerhal i Brårupgade 12. Illustration: Region Midtjylland

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I starten af oktober begyndte Region Midtjylland at bygge syv nye, vintersikrede covid-19 testcentre til afløsning for forårets hvide telte.

Nu, 50 dage senere, afleverer regionens sundhedsberedskab nøglerne til det sidste testcenter i Herning.

Det meddeler region Midtjylland.

De syv nye testcentre er blandt andet samlet af specialbyggede container-elementer fremstillet i Polen, fragtet til Danmark og opsat på fundamenter forberedt af danske entreprenører. Så snart bygningerne stod på jorden gik håndværkere i gang med at installere vand, varme, el og it.

- Syv testcentre på syv uger er noget af en præstation, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen. Han er generelt dybt imponeret over, hvad hele Region Midtjyllands organisation magter at håndtere i en krisesituation, og er specifikt taknemmelig for de enorme arbejdsindsatser som blandt andre medarbejderne i sundhedsberedskabet og på hospitalerne har ydet siden foråret.

I alt er 255 containere nu kombineret og monteret, så de minimum til udgangen af næste år kan fungere som rygraden i Region Midtjyllands vifte af testtilbud.

- Masser af medarbejdere både i og uden for Region Midtjylland har arbejdet langt ud over hvad man med rimelighed kan forvente af dem, for at testcentrene skulle komme på plads i tide til anden coronabølge, siger Anders Kühnau.

Testcentrene samler alle former for covid-19 test og tilbyder test af både gående og kørende. De er også faste udgangspunkter for de testhold, der tilbyder covid-19 test ved blandt andet sundhedshuse.

I Skive Kommune er test for covid-19 for en uges tid siden flyttet fra sundhedshuset i Kompagnigade til Brårupgade 12.

pew

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland