Gå til hovedindhold
Sport

Tabt for barndomsklub: Sebastian Kornum dropper Skive Windsurfing Klub

10-12-2018 KL. 18:11
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den lokale windsurfing-stjerne, Sebastian Kornum, repræsenterer ikke længere Skive Windsurfing Klub.

Tidligere i år skiftede han Skive Windsurfing Klub, som hans far var med til at stifte, ud med Skive Sejlklub.

Men skiftet har intet at gøre med den konflikt, som er opstået mellem hans far, Torben Kornum, og Skive Windsurfing Klub.

- Jeg er stadig glad for Skive Windsurfing Klub og klubbens medlemmer. Jeg skiftede til Skive Sejlklub, fordi klubben ligesom Maritim Center Skive hjælper mig meget, fortæller Sebastian Kornum.

En af årsagerne til Sebastian Kornums klubskifte er, at nogle af de surf-brædder, han bruger nu, har en finne, der stikker 1,2 meter ned i vandet. Det betyder, at han ikke kan sætte ud fra en strandbred. Derfor bruger han en af Skive Sejlklubs broer til at sætte af sted fra.

Sebastian Kornum ved ikke meget om sin fars konflikt med Skive Windsurfing Klub.

- Den vil jeg ikke involveres i, siger han.

Sebastian Kornum var en af Skive Windsurfing Klubs mest vindende surfere. Han var også på podiet for Skive Windsurfing Klub, da Skive Kommune i marts i år fejrede kommunens 2017-mestre inden for idræt..

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland