Gå til hovedindhold
Sport

Taekwondo-kæmper fra Skive i "parforhold" med Lisa Lents

12-01-2018 KL. 12:55
Empty

Kim Nedergaard og Lisa Lents pudsede formen af ved en gang træning i Gladsaxe torsdag. I næste weekend stiller de op sammen ved de nordiske mesterskaber. Privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Taekwondo-kæmper Kim Nedergaard fra Skive har fået ny partner til teknik-konkurrencerne. Og det er ikke en frøken hvem-som-helst, han nu skal forsøge at vinde turneringer med. Det er nemlig den tidligere landsholdskæmper Lisa Lents, som efter en periode udenfor sporten nu har valgt at forsøge sig med et comeback.

Lisa Lents er kendt som Miss World Danmark fra 2008 og blev landskendt, da hun sammen med Michael Olesen nåede til semifinalen i Vild Med Dans i 2009. Siden har hun deltaget i en række tv-shows, og hun var senest i værtsrollen fredag aften, da hun præsenterede Mogens Palles 60 års jubilæumsstævne som boksepromotor på YouSees eventkanal.

Det nye par får debut ved de nordiske mesterskaber i Helsinki i næste weekend. Her stiller de op i en stærkt besat gruppe med 11 par fra Norge, Finland, Sverige og Danmark, og det bliver Lisa Lents første konkurrence siden 2009 - med en enkelt undtagelse, idet hun i 2012 vandt California Open.

- Vi glæder os rigtig meget til at komme på banen sammen, siger Kim Nedergaard.

- Vi kender hinanden rigtig godt som venner og tidligere landsholdskolleger, men er helt enige om, at vi tager det stille og roligt. Et comeback kræver tid, og der er pres på specielt Lisas skuldre. Alle vil jo se en kendis, der forsøger et taekwondo-comeback.

I sine 13 år på landsholdet og som træner har Kim Nedergaard aldrig oplevet en kæmper gøre et succesfuldt comeback. Men det skræmmer ikke.

- Jeg er faktisk ikke i tvivl om Lisa kan klare det som den første. Først og fremmest er hun en af de mest viljestærke og flittigste personer, jeg kender, og så har hun mig at støtte sig op ad.

- Hun er en mega sej personlighed, og jeg er stolt af, hun har valgt at satse på os to som makker-par, siger skibonitten.

Det nye par betragter langt fra sig selv som favoritter ved NM i Finland. De håber i deres debut at være med i medaljekampen omkring top 3, men på sigt håber de at vinde både DM og deltage ved et internationalt mesterskab som for eksempel EM i 2019 eller VM i 2020.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

Efter kritik af ansættelser uden opslag: Politikere har fuld tillid til direktør Efter kritik af ansættelser uden opslag: Politikere har fuld tillid til direktør

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland