Avisen Mener

Tænd lys for friheden i aften

Arkivfoto: Ritzau Scanpix

En lærke letted og tusind fulgte, og tusind fulgte,

og straks var luften et væld af sang.

De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang,

og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit.

Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år,

da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår,

og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit.“

Mads Nielsens skønne sang »Danmark Frit« fra 1945 - her med de to første vers - er heldigvis svær at komme udenom på en 4. maj - den aften, hvor budskabet om Danmarks befrielse lød og Danmark atter var frit.

I aften er det 76 år siden, at tyskerne overgav sig - og det var forår og Danmark frit. På 50-årsdagen for befrielsen var der nogen, der mente, at det måtte være den sidste større markering af dagen. Det samme var tilfældet sidste år på 75-årsdagen for befrielsen. Men masser af danskere vil det heldigvis helt anderledes. Traditionen med tændte lys i vinduerne fortsætter heldigvis i mange hjem. Det er en god og vigtig understregning af, at vi ikke lever i en historieløs tid. Vi husker - og vi mindes.

Lysene er glæde over, at Danmark blev frit. Det er også et lys for de danskere, der gav deres liv i kampen for vores frihed. Lys for de allierede lande og andre, der bidrog til nazismens fald. Lys for alle ramte af en verdenskrig med så mange ofre.

Lysene i vinduerne er også en påmindelse om værdien af frihed, og hvor vigtigt det er at fastholde friheden. Heldigvis er Europa et helt andet sted i dag. Efter 2. verdenkrig kom jerntæppet ned gennem Europa med frihed i vest og undertrykkelse og Sovjetstyret kommunisme i øst. Der skulle gå årtier før Murens fald, og efterfølgende faldt de kommunistiske regimer som dominobrikker i et stadig mere frit Europa.

Og gamle fjender fra »Den kolde krig« er nu i høj grad Danmarks allierede, mens der er udfordringer på forskellig vis med både stormagten Rusland og stormagten Kina. Men grundlæggende er der en stærk og afgørende frihedssikring i det fællessskab, som NATO udgør - både for de vestlige lande, der var med fra start, og de østlande, der kommet med under alliancens beskyttelse.

Og så er det betryggende, at NATO-alliancens stormagt, USA, nu ledes af Joe Biden og ikke af Donald Trump. Sidstnævnte chokerede ved at sætte spørgsmålstegn ved et af de afgørende principper for NATO: Én for alle og alle for én princippet, som indebærer, at et eventuelt angreb fra en fjendtlig magt på ét NATO-land opfattes som et angreb på hele alliancen, der dermed står ubrydeligt sammen. Det princip giver sikkerhed og frihed, og med Joe Biden som præsident er der heldigvis ikke tvivl om den ubrydelige NATO-solidaritet.

Der er stadig mange danskere, der husker befrielsen. De personlige erindringer fra nulevende danskere bliver færre, men det er godt, at nye generationer hører om besættelse, befrielse, frihedskamp - og glæden og taknemmeligheden ved at tænde levende lys i aften.

Og vil man høre en smuk, ny version af »En lærke letted« så har ALSANG lanceret video med Lis Sørensen og Kira Skov, skoleelever fra Institut Sankt Joseph, hvorfra overlevende børn fra den franske Jeanne d´Arc-skole i København blev overflyttet efter tragedien i 1945. Inge Monberg, der var 13 år, da skolen ved en fejl blev angrebet under allieredes angreb på Shellhuset, deltager også. (Se den i bunden af artiklen)

Og lad os tænde levende lys i aften - i taknemmelighed for friheden!

O.D.