Gå til hovedindhold
Debat

Tak for godt samarbejde

07-11-2019 KL. 10:37
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Tiden er fløjet afsted og pludselig er der gået otte år med at være formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland. Det har været nogle fantastiske år, men også år hvor vores lokale virksomheder har haft både medgang og modgang. Fra byggeboom til finanskrise til i dag, hvor der igen er gang i hjulene og mangel på arbejdskraft hos nogle virksomheder, mens andre kæmper for at få ordrebogen fyldt og arbejde nok til alle mand. Men både i medgang og modgang har den imødekommenhed, jeg har mødt hos vores midt- og vestjyske kommuner, været helt enorm. De har alle en ambition om at skrue op for erhvervsvenligheden og gøre det nemt at være virksomhed.

Vores lokale virksomheder kommer i nær fremtid til at mangle medarbejdere med en uddannelse som murer, tømrer eller struktør. Nogle virksomheder mangler faktisk allerede i dag medarbejdere. Derfor har jeg sat stor pris på samarbejdet med folkeskoler og erhvervsuddannelser, der har hjulpet med at åbne flere unges øjne for de mange fremtidsmuligheder, en erhvervsuddannelse giver.

I det hele taget har jeg i min tid som formand oplevet, at uanset hvor vi på virksomhedernes vegne har henvendt os, så er vi blevet taget godt imod og lyttet til, ligesom vi andre gange er blevet inviteret indenfor og taget med på råd. Det gælder også på Christiansborg, hvor politikerne har været lydhøre over for de mange små virksomheder i lokalområdet, hvor BoligJobordningen under krisen gjorde en positiv forskel for både beskæftigelsen og antallet af lærepladser. I dag er ordningen med til at udrydde det sorte arbejde og sikre, at der bliver betalt moms og skat, og at konkurrencen er fair.

Åbenhed, dialog og en lyst til at hjælpe kendetegner Midt- og Vestjylland, og det er også derfor, at vi sammen finder en løsning på enhver udfordring. Tak for godt og konstruktivt samarbejde. Nu tager nye kræfter over på formandsposten.

Af tidligere formand for Dansk Byggeri

Midt- og Vestjylland Niels Hansen, Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland