Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Taylor Swifts nye album slår årets salgsrekord i USA på en uge

03-08-2020 KL. 04:20
Taylor Swift optræder ved American Music Awards i 2019. Hendes seneste album "Folklore" er på en uge blevet det bedst sælgende album i USA i hele 2020.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Taylor Swifts nye album "Folklore" har på en enkelt uge formået at blive det bedst sælgende album i USA i hele 2020. Albummet, der blev udgivet 24. juli, er indtil nu blevet solgt 615.000 gange i digitalt eller fysisk format.

Det skriver mediet Los Angeles Times natten til mandag dansk tid.

Dermed overhaler Taylor Swift K-popgruppen BTS, hvis album "Map of the Soul" er blevet solgt 574.000 gange i USA, siden det udkom tilbage i februar.

Taylor Swifts pladeselskab, Republic Records, siger, at det globale salg af "Folklore" allerede har oversteget 2 millioner.

Den præstation var mere end nok til at sikre, at sangerindens nye album søndag debuterede som nummer et på den amerikanske hitliste Billboard 200. Det skriver Billboard på sin hjemmeside.

Det er syvende gang, at 30-årige Swift har et album på hitlistens førsteplads. Blandt kvindelige artister har kun Barbra Streisand og Madonna haft flere albums på førstepladsen med henholdsvis 11 og 9.

"Folklore" er Taylor Swifts ottende studiealbum. Det blev optaget i al hemmelighed, mens sangerinden var i karantæne under coronapandemien.

Albummet blev frigivet med bare få timers varsel, hvilket er ulig Swift, der normalt teaser sine fans flere måneder i forvejen, når et nyt album er på vej.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland