Gå til hovedindhold
Ritzau Indland

TDC får alvorlig kritik for registrering af mobilkunders færden

11-02-2019 KL. 17:25
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var i strid med reglerne, at TDC i årevis registrerede, hvilke mobilmaster tre millioner mobilkunder var tilknyttet, når de sendte mms'er eller brugte data.

Det skriver it-mediet Version2 på baggrund af en afgørelse fra Datatilsynet, som internetaktivisten Christian Panton har modtaget mandag.

Han har sammenlignet logningen med at placere en gps-chip i nakken på forbrugerne.

I afgørelsen udtaler Datatilsynet "alvorlig kritik" af TDCs logning, som teleselskabet indstillede i oktober 2018.

Det skyldtes ifølge selskabet, at myndighederne ikke kunne blive enige om, hvad der er lovligt.

Teleselskabet har henvist til bekendtgørelsen for logning. Den skal sikre, at politiet har adgang til teleselskabernes data i et år. Det er blevet kaldt et vigtigt redskab i efterforskningen af forbrydelser.

Den kræver, at teleselskaberne skal kunne oplyse, hvor kunderne befinder sig, når de ringer, sms'er og mms'er.

Men ifølge TDC sendes mms som data, der ikke adskiller sig fra den øvrige datatrafik, hvilket er et problem.

Selskabet har dog indstillet den praksis og registrerer - eller logger - nu kun oplysninger om sms'er og opkald.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Datatilsynet og arbejder på at få en kommentar fra TDC.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland