Gå til hovedindhold
Sport

Team coloQuick-rytter fik VM spoleret af styrt

24-09-2018 KL. 17:01
Empty

Johan Price-Pejtersen fik sit VM spoleret af et styrt. Arkivfoto: privatfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Johan Price-Pejtersen fra Team coloQuick var mandag eftermiddag i aktion ved VM i cykling i østrigske Innsbruck. På u23-herrernes enkeltstart var rytteren fra det Skive-baserede hold blandt outsiderne til at kunne ende i den sjove ende af resultatlisten.

Desværre blev alle forhåbninger om en topplacering spoleret af et styrt undervejs på den godt 28 kilometer lange rute.

- Der er et sving, hvor jeg lige pludselig ser, at der er en våd plamage på jorden. Jeg ved ikke, om jeg bare kommer for stærkt og så klodser bremsen, eller om jeg glider på det, eller hvad der sker. Men jeg ryger hvert fald i det sving, sagde han dybt skuffet til TV 2 Sport, da han var nået i mål.

Ambitionerne var nemlig store på forhånd.

- Til at starte med havde jeg meldt top 5 ud som et mål, for jeg har kørt godt på det seneste og slog Europamesteren i sidste uge. Det var klart min ambition, så derfor er det bare super ærgerligt, at sådan noget skal ødelægge det. Det er også bare min egen skyld. Der er ikke så meget at gøre ved det. Jeg må bare prøve at gøre det bedre næste år måske, sagde coloQuick-rytteren til TV 2 Sport.

Johan Price-Pejtersen endte på 31. pladsen blandt de 71 startende på enkeltstarten.

De to andre danskere gav dog et fremragende plaster på såret. Mikkel Bjerg genvandt VM-guldet i disciplinen i overlegen stil, mens den sidste danske rytter, Mathias Norsgaard, tilmed tog en flot bronzemedalje.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland