Gå til hovedindhold
Lokalt

Terrorangreb præger lokal fredagsbøn: Dræbte muslimer mindes i Skive

15-03-2019 KL. 11:44
Empty

Imam Mohamad Jammal holdt fredagsbøn i moskeen på H. C. Ørsteds Vej i Skive. Foto: Lars Rasborg

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når det muslimske miljø i Skive fredag eftermiddag samles til fredagsbøn, vil imam Mohamad Jammal mindes de dræbte i forbindelse med terrorangrebet mod to moskeer i New Zealand.

- Jeg har ikke endeligt taget stilling til, hvad jeg gør, men jeg kommer til at snakke om det, og så vil vi bede for de dræbte og ønske dem velsignelse og fred. Vi vil også bede for de dræbtes familier og venner, siger Mohamad Jammal.

Imamen er rystet over angrebet mod uskyldige mennesker, og for ham er det ligegyldigt, om de dræbte er muslimer, kristne, jøder eller andet.

- Det er en katastrofe, og det betyder ikke noget, hvem der gjorde det. Man skal respektere menneskeliv uanset, hvem man er. Men det her angreb viser, at nogle ikke kan leve sammen med andre. Det var velplanlagt og meget dramatisk. Det var ren likvidering, og der har været et klart mål om at ville dræbe folk, siger Mohamad Jammal.

At det nu var blevet New Zealands tur til at opleve et terrorangreb, overrasker som sådan ikke Mohamad Jammal. Ifølge ham kan angreb som det her ske alle steder.

- Der er ikke nogle steder, det ikke kan ske, og det er ikke sidste gang, det sker. Det gælder om, at vi skal kunne leve sammen og bygge bro på tværs af kulturer og religion, så vi kan komme til et midtpunkt, hvor alle kan forstå hinanden, siger imamen.

Ifølge de seneste informationer har terrorangrebet indtil videre kostet 49 mennesker livet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

112

Varetægtsfængslet i fire uger: Skibonit truede med at bombe kommunen flere gange Varetægtsfængslet i fire uger: Skibonit truede med at bombe kommunen flere gange

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland