Gå til hovedindhold
Lokalt

For ti år siden forsvandt en kæmpe lottogevinst: En buksevask til 10 millioner

04-04-2020 KL. 19:11
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

01–07–12–15–17–22–23 ...

For en heldig skibonit var de syv tal billetten til et liv i luksus og økonomisk ubekymrethed. I stedet blev de måske kilden til års ubeskrivelig ærgrelse og selvpineri. Eller også lever indehaveren af en nationalt berømt lottokupon fra 2009 i lykkelig uvidenhed om det, vedkommende er gået glip af.

Lørdag er det 10 år siden, at fristen for at indlevere lottokuponen og indkassere gevinsten udløb. 10.000.987 kroner stod i 365 dage på Danske Spils konto og ventede på den person, som havde købt nogle rækker til lørdagens trækning den 4. april 2009 hos Søegaards Vinhus i Adelgade i Skive.

Men i 365 dage var der tavshed. I hvert fald forstået på den måde, at ingen meldte sig i besiddelse af kuponen og gjorde retmæssig krav på gevinsten. For der var folk nok, som kom ind i butikkerne og talte for deres syge moster, da Danske Spil efterlyste vinderen efter nogle dage.

- Der var så mange, som var helt sikre på, det var dem, der havde vundet, husker Ole Søegaard, indehaver af Søegaards Vinhus.

Og forklaringen på, at kuponen ikke lige var med i butikken, var mange. Den var havnet i vaskemaskinen eller konen havde smidt den væk, var et par af dem, Ole Søegaard mindes i dag.

Vinhandleren fra Adelgade var selv blandt dem, der fik pulsen helt op i det røde felt, da det kom frem, at det var i hans butik, der var udskrevet og købt en gylden kupon.

- Jeg glemmer det aldrig ... Det var en lørdagslotto, og jeg kan huske, jeg skulle over til en kammerat i Hillerød for at se Formel 1-løb om søndagen, siger Ole Søegaard.

- Så blev jeg ringet op af Leo Laursen fra Danske Spil, som fortalte, der var en heldig vinder af en kupon fra min butik - og da blev jeg helt levende og kunne slet ikke koncentrere mig. For jeg vidste, der på mit skrivebord lå to kuponer, som ikke var blevet solgt, og derfor var mine, så det kunne lige så godt være mig, der havde vundet.

Ole Søegaard lod Formel 1 være Formel 1. Jenson Button vandt løbet i Malaysia i sin Brawn-Mercedes uden skibonitten som vidne foran tv-skærmen små 10.000 kilometer væk. Han kørte i stedet hjem »alt hvad jeg kunne«, som han erindrer det. Med tankerne myldrende.

- Jeg nåede da at tænke på, hvad jeg kunne købe for pengene, så de var allerede brugt i mit hoved - så det var rigtig spændende, men det var altså ikke mig, griner han med 11 års afstand til håbets køretur.

Derfra gik Ole Søegaards fokus til et håb om at kunne gratulere en heldig kunde med en tilværelse fuld af muligheder.

Om mandagen åbnede han butikken, og fra Danske Spil kom regionschef og ligeledes skibonit Leo Laursen med et stort banner og andre effekter, som synliggjorde den lykkebringende butik og mindede folk om lige at tjekke lommer, tasker og tegnebøger.

- Vi sad bare og ventede, fortæller Ole Søegaard.

Mandagen gik. Tirsdagen og resten af ugen med. Og da der var gået en uge, begyndte Ole Søegaard at frygte for, om kuponen var for evigt forsvundet. Lottovindere plejer nemlig at henvende sig indenfor en uge - typisk senest, når de kommer forbi og køber en ny kupon og samtidig får tjekket, om der var gevinst på den forrige.

Der var ingen video-overvågning i butikken dengang. Og selv om der havde været, havde det ikke bragt en afklaring. For det første er det kun Danske Spil, som ligger inde med oplysninger om det nøjagtige sekund, en vinderkupon er printet ud af maskinen, og selv om Ole Søegaard havde kendt det tidspunkt, havde han ikke måttet tjekke en eventuel overvågning fra tidspunktet.

- Jeg må ikke konfrontere en kunde med, at han eller hun måske har vundet. Tænk, hvis det var en, der ikke kunne finde kuponen ... Så kunne jeg ødelægge vedkommendes liv.

Så tiden gik. Og efter et år var alt tabt. Gevinsten overgik den 4. april 2010 til en pulje til godgørende formål, som politikerne disponerer over.

ingen fornemmelse

Den dag i dag har Ole Søegaard ikke nogen stålsat fornemmelse af, at han kender identiteten på den uheldige heldige, som ramte de syv tal, der er én chance ud af 8,34 millioner for at ramme.

Leo Laursen er glad for, han heller ikke kan udpege personen. Men også han blev opsøgt af flere, som søgte hans hjælp i nødens stund, fordi de mente at have forlagt vinderkuponen.

Ikke alle kan have været på ret moralsk kurs, men for Leo Laursen er det værste at tænke på, at en af dem kan have fortalt en ubærlig sandhed om verdenshistoriens dyreste buksevask.

- Det er jo uhyggeligt at tænke på, at nogen kan gå og vide, de har smidt kuponen væk, siger han.

- Jeg har ondt af dem, som tror, de kan have mistet kuponen. Men måske har ingen af dem ret.

Leo Laursen har været regionschef i Danske Spil i mere end 20 år, og omstændighederne omkring den forsvundne kupon i hjembyen står stadig i frisk erindring hos ham.

alle ville stå på klistermærket

I regionen har der været mange store gevinster gennem årene. Leo Laursen har personligt sagt tillykke til en vinder af lidt over 10 millioner i lotto, mens der ikke siden har været et så righoldigt salg i Søegaards Vinhus. Her har Ole Søegaard solgt skrabelodder med en gevinst på 50.000 og 100.000 over de seneste 10 år som noget af det bedste. Men historien om den famøse lottokupon gav en masse omtale. Og i tiden lige efter, steg salget. Der var mange, som skulle ind i butikken og efterprøve det held, der måske havde hæftet sig på Adelgade nummer 16, husker Ole Søegaard.

- Vi fik et klistermærke fra Danske Spil til at lægge på gulvet, hvor der stod: »Her har stået en millionær«. Det var der mange, som lige skulle hen og stille sig på ...

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland