Sport

Tidlig juleferie: Endnu en håndboldkamp aflyst af corona

Skive fH’s håndboldherrer har spillet færdig for i år.

Holdet skulle ellers have været i kamp i aften i Hjørring mod Elitesport Vendsyssel, men det opgør blev tidligere på ugen udsat, da en af de nordjyske spillere er testet positiv for corona og andre udviste symptomer.

Og torsdag eftermiddag blev der vendt en tommel nedad for den kommende tirsdags hjemmekamp mod Team Sydhavsøerne.

Det skete, da klubben fik meddelelsen om, at ikke færre end seks spillere hos modstanderne nu er testet positive.

Ifølge administrativ medarbejder Jonas Fangel i Skive fH skal der i aften være møde mellem divisionsklubberne for at drøfte, hvordan man får placeret de udsatte kampe.

I øjeblikket er seks kampe i rækken udsat i de kommende uger.

Tobias Rasmussen kommer ikke til at spille flere kampe i 2020. Arkivfoto: Lindy Jørgensen