Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Tidligere præsident Lula bliver løsladt i Brasilien

08-11-2019 KL. 21:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Brasiliens tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der er dømt for korruption, bliver løsladt. Det har en dommer afgjort fredag aften dansk tid.

Lulas advokat sendte tidligere på dagen en anmodning om, at ekspræsidenten sættes fri. Han afsoner en dom på knap 13 års fængsel for korruption.

Beslutningen kommer, efter Brasiliens højesteret natten til fredag fjernede en bestemmelse, som siger, at en dømt person skal fængsles, lige så snart vedkommende taber en appelsag ved første instans.

I stedet skal den dømte først fængsles, når den sidste ankemulighed er udtømt.

Det er en proces, der ifølge kritikere kan vare i årevis, hvis de tiltalte har råd til at hyre dyre advokater.

Lula har på intet tidspunkt erkendt sin skyld. Han er dømt for at lade store byggefirmaer renovere et sommerhus til ham.

Højesteret tog beslutningen med den snævreste margin. Mange af dem, som den berører, blev anholdt under den meget store operation mod korrupte forretningsfolk og politikere, der blev indledt i 2014 med tilnavnet Bilvask.

Den voldsomme korruption i Brasilien har tidligere givet anledning til politisk uro og demonstrationer i gaderne. Harmen blandt mange brasilianere vil formentlig få ny næring, hvis det fører til masseløsladelser af folk i samfundets top, der er dømt for korruption.

Brasiliens justitsminister, Sergio Moro, siger, at brasilianerne må respektere højesterets afgørelse. Det var Moro selv, der som særlig anklager ledte operation Bilvask og var med til at sende Lula i fængsel.

Lula er stadig en meget afholdt politiker blandt de mindre bemidlede i Brasilien. Han ledte landet gennem et økonomisk boom under sin tid som præsident fra 2003 til 2010.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland