Ritzau Sport
Tiger Woods er på hospitalet efter trafikulykke
23-02-2021 KL. 20:50
Golfspilleren Tiger Woods er indlagt på hospitalet, efter at han er kørt galt i sin bil.
Politiet i Los Angeles oplyser i en meddelelse, at redningsmandskab tirsdag blev kaldt ud til en trafikulykke, hvor en bil var rullet rundt.
Bilens chauffør viste sig at være den 15-foldige majorvinder, som måtte skæres fri af bilvraget, inden han blev fragtet til det nærmeste hospital i en ambulance.
Der er foreløbig ingen yderligere oplysninger om Woods' tilstand.
/ritzau/
Tiger Woods er indlagt på et hospital i Los Angeles.