Gå til hovedindhold
Debat

Tillykke til Nye Borgerlige

08-06-2019 KL. 14:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Efter dette folketingsvalg, vil der være endnu mere brug for medlemmer i det danske folketing, der tør stå på talerstolen, og fortælle om alt det der igennem årerne er blevet ændret i det danske samfund i negativ retning, når det handler om indvandringen, især af mennesker fra de muslimske lande.

Udenlandske medier fremhæver, at den stramme udlændingepolitik har banet vejen for Mette Frederiksen. Hendes parti har om nogen, sammen med de Radikale og resten af venstrefløjen været årsagen til, at der skulle føres en stram udlændingepolitik.

De har alle skylden for, at der nu i Danmark er områder hvor ordensmagten har tabt kampen mod de fremmede. Der er endda indført sharia-zoner i Danmark.

De partier, der om nogen har sørget for, at dette kunne ske, skal efter al sandsynlighed til at regere Danmark igen. Deres flertal er bl.a. skabt ved, at alle de muslimer, de har lukket ind i vores land, nu har stemt på disse partier. Man kan undre sig over, at der i Danmark bliver flere og flere danskere, der vil i denne retning. Har de danskere, der ønsker dette multikulturelle, da slet ingen kærlighed til deres fædreland, Danmark?

Jeg tror og håber på, at når nu Nye Borgerlige er kommet i Folketinget, vil danskerne igen få øjnene op for denne triste udvikling, der er sat i gang. Vel at mærke, hvis budskaberne får lov til at komme ud til os borgere. Ved dette folketingsvalg er det endnu engang bevist, at en stor del af den danske presse på forhånd havde valgt side. Pressen har stor magt. Det ser man i et land som Rusland.

Jeg synes, at den danske presse skulle holde sig for god til ikke at dele »sol og vind« lige. Det kom tydelig frem i denne valgkamp, at det ville de ikke. De kan med deres magt, helt uden grund, være med til at ødelægge et parti/en person. Jeg mener i fulde alvor ikke, at den danske presse lever op til det, som man kan forvente af dem. Vi behøver jo ikke at gå så langt for at få dette dokumenteret.

Nu har de fleste partier lært, hvordan udlændingepolitikken bør være for Danmark og danskerne. De er nu igennem mange år blevet undervist i dette af Dansk Folkeparti. Takken for dette blev en vælgerlussing til DF.

Men undervisningen i at forsvare Danmark er langt fra færdig. Det næste parti, der nu skal stå for undervisningen, bliver Nye Borgerlige.

Det første, de gamle partier blev belært i, var forholdsvis nemt. I den nu afsluttede valgkamp har politikere fra DF over Konservative og Venstre til Socialdemokratiet konstant givet indtryk af, at problemerne med indvandring fra de muslimske lande stort set er løst.

Det er utroligt, at de kan få sig selv til at sige det. For det er så forkert som noget. Nu skal de så lære, at de indvandrere, der kan komme hjem, skal sendes hjem, sammen med alle de kriminelle udlændinge, primært muslimer. Og vi skal vinde de tabte landområder (kalifater) tilbage.

Lars Løkke har skabt mismod hos de blå partier og glæde hos de radikale.

Heldigvis vandt de radikale kun knap det, de havde mistet ved sidste valg. Og heldigvis langt fra de 14 procent af stemmerne, de havde for år tilbage. Det vil sige: Selv om Skive Folkeblad (os abonnenter) med deres sponserede kæmpe-annoncer til Andreas Stenberg hjalp det lige fedt.

Erik Mortensen,

Kybehuse 153,

Vile,

7870 Roslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland