Gå til hovedindhold
Lokalt

Ting fik nye ejere i Tastum

23-03-2019 KL. 14:49
Empty

Interessen for det mange, pæne brugte ting var stor i Tastum Kultur- og Forsamlingshus. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De kom slæbende med fyldte poser, tunge kasser og alt det, de ikke længere har brug for.

Lørdag var der byttedag i Tastum Kultur- og forsamlingshus - og det var lidt af et tilløbsstykke.

- Det er anden gang, vi holder sådan en dag, og det er sådan set meget enkelt. Folk rydder op og kommer med det, de ikke længere har brug for. Så lægger de det på bordene, og så kan andre tage det, fortæller Anette Laursen.

Sammen med tre andre, lokale kvinder, Marianne Ehrenreich, Bente Tanderup og Bente Jacobsen, står hun bag arrangementet, som fra velbesøgt fra første øjeblik.

- Velkommen, siger hun til et par, der dukker op med hænderne fulde.

- Vi får lov til at låne forsamlingshuset, som står for salg af kaffe, mad, øl og sodavand, og det er kun private, der kommer med det, de ikke længere selv skal bruge, forklarer Anette Laursen.

Mange ser frem til at smage Bente Tanderups hjemmebag, og børnene kan glæde sig til at prøve en såkaldt flødebollemaskine.

På bordene ligger der legetøj, elektronisk, bøger, spil, tøj til børn, damer og herrer, parfumer, cremer, bælter og krøllejern, ligesom der også er brugskunst, pyntegenstande, billeder, duge og sengetøj, der skifter hænder.

- Den eneste regel er, at tingene skal være pæne, rene og uden huller, siger Anette Laursen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland