Gå til hovedindhold
112

Tip fik politiet på sporet: Eftersøgt narko-kriminel løbet op af politiet

07-09-2018 KL. 09:00
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

For præcis en måned siden udsendte Midt- og Vestjyllands Politi en efterlysning af en 34-årig mand i en sag om grov narkokriminalitet.

Det har været en større proces at finde den efterlyste mand, men torsdag klokken 19.15 lykkedes det at fange ham på Brårupvej i Skive.

Det oplyser politikommissær Christian Toftemark Jørgensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Vi har været på sporet af ham flere gange. Men denne gang lykkedes det, og det er simpelthen på baggrund af de henvendelser, vi har fået fra borgere, siger Christian Toftemark Jørgensen.

Torsdag aften var politiet igen på sporet af den 34-årige mand. En politibil fulgte efter en bil, hvor han var passager i.

- Han opdagede politiet og fik standset bilen, så han kunne forsøge at løbe fra dem. Men det kunne han ikke, siger Christian Toftemark Jørgensen.

Den 34-årige mand blev efterlyst, fordi han havde været i besiddelse af 180 gram amfetamin, og fordi han var prøveløsladt for noget lignende.

- Han har 217 dage i reststraf, som det her forholds straf skal lægges oven i, så han kommer i hvert fald til at holde juleaften i fængsel, lyder det fra politikommissæren.

Hvor meget ekstra han får i fængselsstraf kan Christian Toftemark Jørgensen ikke udtale sig om.

Han skal fremstilles i grundlovsforhør, men politiet arbejder hen imod en straksdom på grund af den tidligere straf.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland