Gå til hovedindhold
Debat

Træflis i fjernvarmen er en rigtig god idé

14-08-2018 KL. 11:52
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Interesseorganisationen Verdens Skove har på det seneste haft nogle læserbreve i Skive Folkeblad, hvor man har forsøgt at give det indtryk, at brug af træflis i varmeværkerne skulle være negativt for natur og klima.

Jeg vil her forklare, hvorfor jeg mener, Verdens Skoves præmis og konklusioner er forkerte:

Træflis er på mange måder et affaldsprodukt fra skovdriften. Når der fældes træer til tømmer, ligger der grene, topender og andre dele af træet tilbage, der ikke kan bruges til tømmer. Det er denne rest, der bliver kørt i flis og brugt på vores varmeværker.

Lod man det ligge og rådne i skoven, ville man, efterhånden som træet rådner, tilføre akkurat den samme mængde CO2 til atmosfæren, som når man brænder det af.

Den vigtige ligning, som Verdens Skove glemmer at medtage, er, at det træ, der bruges til tømmer til f.eks. husbyggeri, vil opbevare sin CO2, indtil den dag huset evt. fjernes, og træet måske brændes af. Det vil sige, at den CO2, der er bundet i tømmeret, vil blive der i mange år - eller endda århundreder.

En anden del af træflisen kommer fra tyndinger af 20-30 år gamle skove. En tynding betyder, at der bliver lys og luft til de tilbageblivende træer, der dermed vokser hurtigere og optager mere CO2, end hvis man ikke tynder (eller lader skoven være urørt). Faktisk er det sådan, at vedmassetilvæksten samlet set er større, hvis man tynder, end hvis man ikke gør.

Før man begyndte at bruge træflis i stor stil til fjernvarmeværkerne, var der dårlig økonomi i skovdrift i Danmark, da det ofte ikke kunne betale sig hverken at tynde eller fælde større træer til tømmer, fordi omkostningerne var for høje i forhold til indtægten.

Efter man nu kan sælge den del af træet, som man tidligere ikke fik noget for, som flis til fornuftige priser, er det simpelthen blevet rentabelt at drive en sund skovdrift.

Når der er penge i skovdrift, betyder det, at flere planter skov som en investering, hvilket er en af grundene til, at skovarealet i Danmark er steget meget de sidste 20 år.

Der er mange gode grunde til, at vi også skal have urørte eller næsten urørte skove i Danmark, men ser vi på det med CO2-briller, er der ingen tvivl om, at det er vigtigt med sunde og veldrevne produktionsskove.

En sund skov optager simpelthen væsentligt mere CO2 end en urørt skov, og samtidig vil en stor del af den CO2, der optages i produktionsskoven, være bundet i meget lang tid, når det, som tømmer, bruges til forskellige konstruktioner.

Derfor skal vi bruge så meget træ og træflis, vi overhovedet kan, så længe vi sikrer, at træet produceres bæredygtigt, og at vi samlet set får mere skov, hvilket jeg også vil arbejde for, at vi får i Skive Kommune.

Med venlig hilsen

Christian Vad Holm,

byrådsmedlem for

Venstre i Skive

Ulkærvej 35,

Nr. Søby,

7840 Højslev

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland