Gå til hovedindhold
Kultur

Trækker normalt tusindvis af børn til: Børnekulturnat er aflyst

25-08-2020 KL. 13:23
Empty

I år får børnene ikke brug for deres lommelygter i et mørkelagt Skive, da Skive Kommune har valgt at aflyse Børnekulturnatten for at undgå spredning af corona-smitte. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvert år deltager flere tusinde børn med deres familier i Børnekulturnatten. Normalt går de besøgende tæt sammen og står i kø til de forskellige små arrangementer rundt i Skive midtby.

Det kommer de ikke til i år, da det ikke er muligt at sikre forholdene til både udendørs og indendørs aktiviteter, så de passer til retningslinjerne for afstand og antal af personer.

Det oplyser kulturmedarbejder Else Larsen, Skive Kommune.

Beslutningen om at aflyse Børnekulturnatten er taget på den baggrund, at Skive Kommune ikke ønsker at påvirke det lokale smittetryk i en forkert retning.

- Det ville være helt forfærdeligt, hvis nogle af børnene eller familierne blev smittet til børnekulturnatten, så vi tør simpelthen ikke at holde fast i planerne. Vi kan ikke kontrollere antallet og afstanden mellem de besøgende i hele midtbyen til både de udendørs og indendørs aktiviteter, fortæller Else Larsen.

Flere arrangører, som normalt er med til Børnekulturnatten, havde ellers meldt sig klar.

Der var dog kommet en del henvendelser på det seneste, hvor flere arrangører spurgte til håndteringen af de mange gæster.

- Vi ved at mange arrangører allerede har lavet en del forberedelse frem mod årets børnekulturnat. Vi er kede af, at deres forberedelse går tabt i år, men vi håber, at de er klar igen til næste år. I 2021 vil det forhåbentlig være muligt at holde børnekulturnatten på den sædvanlige dag - første fredag i oktober, siger Else Larsen.

mea

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland