Gå til hovedindhold
112

Træt bilist ramte modkørendes sidespejl, torpederede helleanlæg og knaldede ind i skilt

20-03-2019 KL. 13:31
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var tilsyneladende træthed, der gjorde, at en 58-årig mandlig bilist fra Hobro gjorde Ny Viborgvej noget usikker tirsdag eftermiddag.

Manden, der kom kørende i en blå Ford Transit, ramte først sidespejlet på en modkørende, inden han kørte ud af Skive mod Højslev.

Bilisten fortsatte, som om intet var sket, og lige inden dæmningen kørte han op på et helleanlæg, hvor han også påkørte et skilt.

- Efter at have ramt helleanlægget og skiltet fortsatte han over i modsatte vejbane, inden han kom tilbage i den rigtige side af vejen, siger politiassistent Niels Bach fra Lokalpolitiet i Skive.

Manden fra Hobro holdt ind på en parkeringsplads umiddelbart efter dæmningen, og en bagvedkørende bilist kørte efter og spurgte manden, om alt var i orden.

Det fik vedkommende ikke et tydeligt svar på, men inden politiet kom frem, havde den 58-årige mand selv ringet til politiet.

- Da han kontaktede os, holdt han ude ved Virksund-dæmningen, og han forklarede, at hans kørsel skyldtes træthed. Vi kunne også konstatere, at der ikke var alkohol involveret, siger Niels Bach.

Manden bliver nu sigtet for ikke at overholde forpligtelser ved færdselsuheld.

- Det er derudover sådan, at man ikke må køre bil, hvis man er for træt til at køre efter færdselsreglerne, siger Niels Bach.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland