Gå til hovedindhold
112

Travl weekend for politiet: Syv bilister sigtet for at køre påvirket af narko eller alkohol

16-07-2019 KL. 08:14
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet standsede i løbet af weekenden flere bilister, der enten kørte fulde eller påvirkede af narko.

Syv bilister blev enten sigtet for at køre i alkohol- eller narkopåvirket tilstand.

Første gang var fredag klokken 16.10, da politiet anholdt en 33-årig mand fra Vinderup-egnen.

- Han var påvirket af narko, frakendt kørekortet og i besiddelse af to peberspray, hvor den ene var udformet som en kuglepen, fortæller Knud Lauridsen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Han endte derfor med tre sigtelser.

Kort efter var den gal i Skive.

Klokken 16.19 var det en 29-årig mand fra Nykøbing Mors, der stod for skud i sin Audi A3. Politiet standsede ham ud for 7-Eleven på Viborgvej i Skive.

Ifølge politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive nægtede den 29-årige at medvirke i en narkotest.

- Han oplyste dog, at han havde røget hash fredag - og taget amfetamin i weekenden, siger Niels Bach.

Politiet ransagede også den unge mands rygsæk, hvor der blev fundet 1,2 gram amfetamin og 1,71 gram skunk.

Et par timer senere standsede politiet en 18-årig kvinde fra Skive, da hun kørte bil ved broen på Ringvej Syd.

Den 18-årige svingede til venstre og højre på kørebanen, hvor hun til sidst mistede herredømmet over sin bil.

- Hun endte i autoværnet med en totalskadet bil, fortæller Niels Bach.

Der skete ikke noget med kvinden, men hun blev kørt til Viborg Sygehus, hvor hun blandt andet fik taget en blodprøve, fordi patruljen havde en mistanke om, at hun var påvirket af alkohol.

Lørdag klokken 15.50 var det en alkoholpåvirket 50-årig kvinde fra Roslev-området, der blev standset i bil på Havnevej ud for Bækkevej i Skive.

Helt galt gik det for en 40-årig kvinde fra Mellerup.

Hun endte med at få administrativt inddraget sit kørekort, fordi hun blæste sin promille over to lørdag kort efter klokken 21.

- Nogle vidner så hende køre beruset fra Fjordens Perle på Lyby Strandvej, siger Niels Bach.

Vidnerne formåede at standse kvinden og holde hende tilbage, indtil politiet dukkede op.

Hun blev anholdt med henblik på at få taget en blodprøve.

Helt så galt endte det dog ikke for en 24-årig mand fra Greve, da han søndag klokken 13.20 blev standset på Hvidbjergvej i Hvidbjerg.

En test viste, at han var påvirket af både cannabis og kokain. Og en ransagning viste, at han var i besiddelse af 1,8 gram hash.

- Han nægtede, at det var hans hash og forklarede det med, at han ofte låner sin bil ud - og at hashen derfor må tilhøre en anden, siger Niels Bach.

Sidste afslørede bilist i denne weekend er en 40-årig mand fra Vadum.

Han blev stoppet i Østerbrogade i Lem søndag klokken 17.16.

Den 40-årige mand kørte med en alt for høj promille, hvilket resulterede i, at han fik administrativt inddraget kørekortet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland